DPS inviteret til TEKNIQ Arbejdsgivernes nye industrinetværk
Industriengagement og samarbejde er afgørende for vores mission om at levere den næste generation af patruljeskibe til det danske forsvar.
Den 8. februar var Danske Patruljeskibe inviteret som deltager i TEKNIQ Arbejdsgivernes nye industrinetværk, der har fokus på områder som energi og forsvar.
Ved arrangementet, hvor der var deltagelse af repræsentanter fra over 40 danske SMV'er, præsenterede DPS Senior Advisor, Hans Christian Larsen, en status på patruljeskibsprojektet og forklarede hvordan netværkets deltagere kan blive en del af udviklingen af de nye skibe.
Vi sætter stor pris på muligheden for at deltage i dette netværksarrangement og siger en stor tak til arrangørerne for invitationen.